PHILIPPINES - Puerto Galera
"White House"

DET SKØNNE FERIELAND
"White House"

GÆSTERS SIDE

Stor oplevelse - super service - meget venlig befolkning

Posted by White House - Philippines on November 25, 2013 at 1:00 PM


Til Joy og Hans! White House

Mange tak for de store oplevelser lånet af White House gav os. Man skal lede længe for at få tilsvarende oplevelser som dem der blev os til del i de tre uger vi var Jeres gæster. Lige fra ankomsten til Portu Galera, hvor vi blev modtaget af Ben med et par tricykler nede på havnen, ankomsten til White House, hvor Lorna stod klar til en guidet tour, samt ikke mindst vores øjensten Mayleen, – de tre gjorde deres yderste for at gøre opholdet til en uforglemmelig oplevelse for os. Josefines meget fine ture benyttede vi os også af,  fire gode og interessante ture der alle gjorde et stort indtryk på os, samt en solnedgangstur, der gik over i et fuldmånearrangement på FRIDAY stranden med fødselsdagsmåltid, musik og barfodsdans – en fantastisk aften for alle.
Når man dertil lægger den åbenhed og imødekommenhed som befolkningen udviste overfor os alle fire – vi blev inviteret ind steder man normalt ikke kommer – folks private huse, en  offentlig skole arrangerede en danse- og musikforevisning for os, ja oplevelserne står i kø for at blive fortalt og genoplevet.

Tyfonen som vi oplevedepå nærmeste hold, var jo ikke så slem i vores område, men det gik hårdt ud over enkelte, bl.a. måtte ejeren af Point Haurbor  holde lukket resten af den periode vi var dernede, så den middag du udlovede som kompensation for, at vi ville flytte ned i de lidt mindre lejligheder, blev ikke til noget. Vi ville ikke gå et andet sted hen, men vil bede dig donere et beløb, af den størrelsesorden som middagen ville have løbet op i, til tyfonene ofre. Du har sikkert en mening om både beløb og det regi hvor  de vil gøre mest gavn.

Da jeg stod i Manila lufthavn opdagede jeg, at nøglerne til den lille lejlighed stadig lå i mine lommer. Det beklagede jeg straks i en mail til Lorna, og lovede at sende nøglerne til dig snarrest. De bliver sendt med posten i morgen, – du kommer sikkert til White House,før vi igen kommer på de breddegrader, men det er helt sikkert – vi kommer igen om ikke så længe.
 
Venlig hilsen
 
Ruth og Helge Hansen
 
Britta og Jørgen Windeballe


Categories: None